En moderne nigger-lynchning
Af seminarielærer Niels Graverholt
Kronik i Ekstra Bladet, 09.08.95
Alle kender de afskyelige filmscener, hvor hvide sydstatsfolk lyncher en sort medborger,
henretter ham uden beviser og uden at give ham mulighed for at forsvare sig selv,
endsige
en upartisk jury.
Idag klynger man ikke længere negre op i det nærmeste træ. Men hvis
myndighederne i Pennsylvania eksekverer dødsdommen over den sorte
radiojournalist Mumia Abu-Jamal, så sker det efter en parodi af en retssag, som i
overfladiskhed, partiskhed og mangel på beviser kan måle sig med fortidens
negerlynchninger:
Om natten den 9. december 1981 kørte William Cook sammen med en anden
neger
i Philadelphia i sin Folkevogn, da han blev stoppet af en patruljevogn. Den hvide
politibetjent, Daniel Faulkner, rev ham uden grund ud af bilen og begyndte at
gennemtæve ham med en lommelygte.
I det samme kom en taxa forbi - chaufføren var Mumia Abu-Jamal, William
Cooks bror.
Mumia forsøgte at hjælpe sin bror - men kort efter lå han selv
på jorden, hårdt såret efter et skud i den ene lunge fra politimanden.
Og på gaden lå Faulkner - skudt og dræbt af flere skud.
Et halvt år efter blev Mumia dømt til døden for mordet på
Faulkner.
Og afgørelsen glædede mange konservative hvide:
Mumia var kendt viden om for sin kritiske journalistik og blev omtalt som "Voice of the
voiceless" (De umælendes stemme).
Som ung var han også politisk aktiv og kæmpede mod racismen i USA, og
han var med til at danne en lokal afdeling af De Sorte Pantere i Philadelphia. Som
journalist bekæmpede han ihærdigt den brutale behandling, som Philadelphias
politimyndigheder var kendt for at give sorte borgere.
Det gjorde ham så forhadt blandt de hvide konservative hvide, at Philadelphias lov-
og-orden borgmester Frank Rizzo engang udtalte: "Dette journalistiske afskum må
for enhver pris skaffes af vejen".
Og retssagen var da også en ren farce, som mere lignede en racistisk betonet
politisk forfølgelse end en retssag i et civiliseret samfund:
Juryen bestod næsten udelukkende af hvide - i en stat, hvor 40% af befolkningen
er sorte - og flere af dem havde tætte kontakter med betjente inden for
Pennsylvanias politikorps.
Dommer Sabo, som er tidligere vicesherif og medlem af den højreekstremistiske
politiforening "Fraternal Order of Police" (FOP) i Pennsylvania, er den nulevende
dommer, som har afsagt flest dødsdomme i USA, nemlig 31, hvoraf de 29 var
sorte.
Mumia blev nægtet at forsvare sig selv og fik påtvunget en forsvarer, som
flere gange bad sig fritaget - og kort efter dommen i 1982 fik frataget sin bestalling
på grund af uduelighed. På grund af sine protester mod denne beslutning
blev
Mumia udelukket fra de fleste retsmøder og fik end ikke udskrifter fra
retten.
Flere af anklagerens vidner havde oprindelig (og uafhængige af hinanden) sagt, at
de så en anden mulig gerningsmand løbe fra gerningsstedet. Alligevel
accepterede man en helt anden forklaring, da de vidnede i retten.
Det gjaldt bl.a. anklagerens kronvidne, en prostitueret med 3 verserende alvorlige
anklager - anklager som uden nogen forklaring senere blev frafaldet. Politiet lovede en
anden prostitueret, at hun ville få lov at trække uforstyrret, hvis hun
også vidnede mod Mumia. Også Robert Chobert, som tidligere var
dømt for brandstiftelse, slap godt fra at afgive en anden forklaring i retten end sin
oprindelige.
Og William Singletary blev af politiet tvunget til at underskrive en erklæring om, at
han ikke havde set noget - og af frygt for politiets repressalier forlod han Philadelphia
før retssagen.
Ifølge en politibetjent, som medvirkede ved anholdelsen af Mumia, havde denne
pralet af mordet, da han lå på gulvet på skadestuen (hvad han
så
lå der for!), og udtrykt håb om, at "svinet" døde. Mærkelig
nok
havde han ikke skrevet det i politirapporten, men kom først i tanker om det, da
han
nogen tid før retssagens start blev anklaget for brutalitet mod Mumia!
Iøvrigt fortalte en tilstedeværende læge, at Mumia var næsten
bevidstløs og intet sagde. I stedet havde hun set en betjent sparke Mumia, som var
belagt med håndjern. Ved den nu verserende sag om udsættelse af
henrettelsen
udtaler den pågældende politibetjent, at han ikke mere husker noget.
Politibetjent Gary Wakshul, som var tilstede hele tiden på skadestuen, skrev i sin
rapport, at "den mandlige neger fremsatte ingen udtalelser". Under den fatale retssag var
han meget belejligt "på ferie" - og dommer Sabo nægtede at udsætte
sagen et par dage, så han kunne indkaldes som vidne.
Ifølge retsmedicinerne blev Faulkner skudt med en kaliber .44 pistol. Mumia
havde en (lovlig og registreret) .38 kaliber pistol. Det blev aldrig undersøgt, om
Mumias pistol overhovedet var blevet affyret, ligesom hans hænder ikke blev
undersøgt for muligt krudtslam. Til trods for, at disse to undersøgelser er
standard-procedure i sager af denne art.
Anklageren brugte megen energi på at miskreditere Mumia over for juryen ved at
omtale hans tidligere tilknytning til de Sorte Pantere og citere udtalelser, som han var
kommet med som 16-årig - 12 år tidligere! Hvad han ikke nævnte,
var en vurdering, foretaget af FBI, som i mange år havde holdt ham under opsyn. I
FBI's 700 sider lange rapport hed det bl.a., at Mumia "ikke har udvist
tilbøjelighed
til vold" og er "en god repræsentant for de Sorte Pantere, fordi han er meget
konstruktiv".
Mens anklageren havde uanede ressourcer til rådighed til at indsamle belastende
materiale mod Mumia, bevilgede retten forsvaret sølle $150 til betaling af de
nødvendige eksperter (retsmedicinere, ballistiske eksperter m.v.), som kunne
skaffe
bevismateriale til Mumias fordel.
Heller ikke appelsagen ved US Supreme Court (højesteret) tjener det
amerikanske retssystem til ære. Ved appelsagen fremhævede Mumia's (nye)
forsvarer, at jurymedlemmerne var blevet stærkt påvirket i den sidste fase af
sagen af anklagerens forsøg på at sværte Mumia til med oplysninger
om hans fortid. Højesteret afviste overhovedet at tage stilling til denne
påstand - samme år som man omstødte en dødsstraf til livstid
efter at den dømte havde klaget over anklagerens henvisninger til hans
medlemsskab af "Aryan Brotherhood", en hvid racistisk organisation!
Forsvaret forsøger nu at få udsat henrettelsen og at få en ny
retssag, og i den nu verserende sag beklædes dommersædet af ingen anden
end:
Dommer Sabo, som i 1982 dømte Mumia til døden!
Sabo er i virkeligheden pensioneret, så det virker mildest talt påfaldende, at
den blodtørstige pensionist skal træffe afgørelse i denne sag.
Og alt tyder på, at Sabo har besluttet, at Mumia skal henrettes, uanset
kendsgerningerne. I hvert fald bruger han al sin magt til at genere forsvaret:
Han har nægtet forsvaret ret til at indkalde flere personer, som kunne vidne til
Mumias fordel.
Under retsmødet i onsdags forlangte en af forsvarerne at få det
ført til referat, at dommer Sabo begik en alvorlig fejl. Efter en diskussion herom
beordrede Sabo hende lagt i håndjern og ført ud af retslokalet. Først
efter at have modtaget en undskyldning, tillod han hende at vende tilbage.
Ved retsmødet torsdag afslog han forsvarernes ønske om en pause i
sagen, som de havde brug for til at gennemgå en større mængde
materiale fra dommerkontoret, som blev frigivet onsdag - materiale, som forsvaret hidtil
ikke har haft kendskab til.
Og forsvaret er oppe mod andre stærke kræfter:
Pennsylvanias guvernør, Thomas Ridge, som på trods af alle de nye beviser
underskrev ordren om henrettelse den 1. juni, er svoren tilhænger af
dødsstraf.
Organisationen "Fraternal Order of Police" har siden 1982 gjort alt for at få
gennemført henrettelsen, for eksempel da Mumia i 1995 udgav bogen "Live from
Death Row". Da fik man en flyvemaskine til at cirkle over bogforlagets bygning med et
banner med teksten: "Forlaget Addison-Wesley støtter en politimorder". FOP
fandt
også frem til den myrdede politibetjents enke, som velvilligt stillede op til et
interview, hvor hun tårevædet udtrykte sin dybe sorg over at Mumia
på
den måde tjente penge på hendes mand død.
De 30.000 dollars, som salget af bogen indbragte, skal bruges til at betale for det
kompetente forsvar, som Mumia blev nægtet for 13 år siden. Men politiets
organisation har søgt at hindre det med henvisning til, at det er et brud på
reglen om, at indsatte ikke må "drive forretning fra deres celle"!
Ganske vist udsatte dommeren i mandags henrettelsen på ubestemt tid -
måske fordi Jesse Jackson er gået ind i sagen. Men dødsdommen
står stadig ved magt, så der er al mulig grund til at lægge pres
på
de amerikanske myndigedheder for at lade sagen gå om.
Amnesty International, organisationer, politikere og andre i hele verden - blandt andet den
tyske udenrigsminister Klaus Kinkel - har sendt appeller til de amerikanske myndigheder.
Derimod finder hverken vores statsminister eller andre i regeringen det nødvendigt
at kritisere denne moderne form for lynchning.
Men Ekstra Bladets læsere kan råde bod på det officielle Danmarks
tavshed ved at skrive til nedenstående adresser:
Ambassador Edward E. Elson,
American Embassy
Dag Hammarskjölds Allé 24
2100 København Ø
Fax 35430223
Governor Thomas Ridge
Main Capitol Bldg., Rm 225
Harrisburg, PA 17120
Fax: 001-717-783-3369
Attorney General Janet Reno
Main Justice Building
10th and Consitution Ave., Washington DC 20053
President Clinton
The White House
1600 Pennsylvania Avenue, Washington DC 20500
Fax 001-202-456-2461
Justice Robert N.C. Nix
(Chief Justice Pennsylvania Supreme Court)
Fax 001-215-560-6388
Suite 500 Widener Bldg.
One South Penn Square
Philadelphia PA 19107
Det er ikke nødvendigt at skrive lange breve - en tekst som "Give Mumia Abu-
Jamal a fair trial" er tilstrækkelig til at markere, at vi også i Danmark er
opmærksomme på denne skandalesag.
Men det skal gå stærkt!
|