Dødsstraf dødsgangen henrettelser i Texas USA

Bekæmp
dødsstraffen
i USA
http://pip.dknet.dk/~pip1019/dp

Henrettelser i ubemærkethed

Af MICHAEL ULVEMAN, Jyllands-Postens korrespondent
Artikel i Jyllands-Posten 08.11.97, bringes med forfatterens tilladelse


WASHINGTON - Mens udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) talte Danmarks sag på de bonede gulve i Washington og skålede for det transatlantiske samarbejde under en middag på den danske ambassade, blev Aaron Lee Fuller spændt fast på briksen i det hospitalsblå dødskammer i Huntsville, Texas.

»Jeg føler ingen bitterhed mod systemet. Jeg er skyldig i det, jeg er dømt for. Jeg beder om, at offerets familie tilgiver mig,« lød hans sidste ord.

Få minutter senere fik den morddømte voldtægtsforbryder sprøjtet en dødelig giftblanding ind i årerne, og han nåede at grine, inden han udåndede.

Aaron Lee Fuller blev den 34. fange, som staten Texas alene i år har henrettet -og han bliver ikke den sidste.

Texas står for over halvdelen af de omkring 60 henrettelser, som de amerikanske stater gennemfører i år -hvilket er det højeste antal i fire årtier.

Ingen opmærksomhed

Men som tilfældet Fuller vækker henrettelserne ingen opmærksomhed længere -hverken nationalt eller internationalt.

Der er ingen nedtælling til døden, medie-opmærksomhed eller demonstrationer foran fængselsmurene. Guvernørerne -der har det sidste ord -møder sjældent en organiseret opposition mod en henrettelse.

Den danske udenrigsminister var formentlig af samme grund ganske uvidende om begivenhederne i Huntsville.

Selv om USA i stigende grad isoleres internationalt sammen med lande som Kina, Iran og Saudi-Arabien i spørgsmålet om dødsstraffen, udsættes amerikanerne ikke for noget internationalt pres af betydning.

38 delstater

Dødsstraffen er ikke direkte et anliggende for den amerikanske forbundsstat. Det er alene de 50 delstater, der afgør, om de skal have dødsstraf, og det er der i dag 38 stater, der har.

Men Clinton-regeringen -der støtter dødsstraffen -kan ved udpegninger af dommere til forbundsdomstolene og USAs Højesteret alligevel påvirke udviklingen. Det var således Højesteret, der i midten af 70'erne suspenderede dødsstraffen, fordi måden, den blev praktiseret på, var forfatningsstridig. Siden dødsstraffen blev genoptaget i 1976, er omkring 420 blevet henrettet.

Langt de fleste går i døden stædigt fastholdende deres uskyld for den forbrydelse, de er dømt for.

Dårligt forsvar

Det er især det ringe forsvar, som de mordanklagede ofte har, der vækker kritik blandt modstanderne af dødsstraf.

Ofte er der tale om fattige, der ikke har råd til en ordentlig forsvarer. USAs kongres har skåret ned på bevillingerne til de fonde, der finansierer retshjælp i dødsstraf-sager, og samtidig strammet betydeligt op på mulighederne for appel. I mange år har det været en torn i øjet på ofrenes familier, at appel-processen kan udstrækkes til over 10 år.

»Der kommer flere henrettelser i fremtiden, efterhånden som sagerne speedes op. Vi frygter, at det øgede tempo vil føre til flere justitsmord,« siger Richard Dieter fra Death Penalty Information Center i Washington. Siden 1973 er det lykkedes for 72 dødsdømte at slippe væk fra dødsgangene, efter at deres sager blev appelleret.