Henrettelser i ubemærkethed
Af MICHAEL ULVEMAN, Jyllands-Postens korrespondent
Artikel i Jyllands-Posten 08.11.97, bringes med forfatterens tilladelse
WASHINGTON - Mens udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) talte Danmarks
sag på de bonede gulve i Washington og skålede for
det transatlantiske samarbejde under en middag på den
danske
ambassade, blev Aaron Lee Fuller spændt fast på briksen
i det hospitalsblå dødskammer i Huntsville, Texas.
»Jeg føler ingen bitterhed mod systemet. Jeg er
skyldig i det, jeg er dømt for. Jeg beder om, at offerets
familie tilgiver mig,« lød hans sidste ord.
Få minutter senere fik den morddømte voldtægtsforbryder
sprøjtet en dødelig giftblanding ind i årerne,
og han nåede at grine, inden han udåndede.
Aaron Lee Fuller blev den 34. fange, som staten Texas alene
i år har henrettet -og han bliver ikke den sidste.
Texas står for over halvdelen af de omkring 60 henrettelser,
som de amerikanske stater gennemfører i år -hvilket
er det højeste antal i fire årtier.
Ingen opmærksomhed
Men som tilfældet Fuller vækker henrettelserne ingen
opmærksomhed længere -hverken nationalt eller internationalt.
Der er ingen nedtælling til døden, medie-opmærksomhed
eller demonstrationer foran fængselsmurene. Guvernørerne
-der har det sidste ord -møder sjældent en organiseret
opposition mod en henrettelse.
Den danske udenrigsminister var formentlig af samme grund ganske
uvidende om begivenhederne i Huntsville.
Selv om USA i stigende grad isoleres internationalt sammen med
lande som Kina, Iran og Saudi-Arabien i spørgsmålet
om dødsstraffen, udsættes amerikanerne ikke for
noget internationalt pres af betydning.
38 delstater
Dødsstraffen er ikke direkte et anliggende for den amerikanske
forbundsstat. Det er alene de 50 delstater, der afgør,
om de skal have dødsstraf, og det er der i dag 38 stater,
der har.
Men Clinton-regeringen -der støtter dødsstraffen
-kan ved udpegninger af dommere til forbundsdomstolene og USAs
Højesteret alligevel påvirke udviklingen. Det var
således Højesteret, der i midten af 70'erne suspenderede
dødsstraffen, fordi måden, den blev praktiseret
på, var forfatningsstridig. Siden dødsstraffen
blev
genoptaget i 1976, er omkring 420 blevet henrettet.
Langt de fleste går i døden stædigt fastholdende
deres uskyld for den forbrydelse, de er dømt for.
Dårligt forsvar
Det er især det ringe forsvar, som de mordanklagede ofte
har, der vækker kritik blandt modstanderne af dødsstraf.
Ofte er der tale om fattige, der ikke har råd til en ordentlig
forsvarer. USAs kongres har skåret ned på bevillingerne
til de fonde, der finansierer retshjælp i dødsstraf-sager,
og samtidig strammet betydeligt op på mulighederne for
appel. I mange år har det været en torn i øjet
på ofrenes familier, at appel-processen kan udstrækkes
til over 10 år.
»Der kommer flere henrettelser i fremtiden, efterhånden
som sagerne speedes op. Vi frygter, at det øgede tempo
vil føre til flere justitsmord,« siger Richard Dieter
fra Death Penalty Information Center i Washington. Siden 1973
er det lykkedes for 72 dødsdømte at slippe væk
fra dødsgangene, efter at deres sager blev appelleret.
