Det danske eksperiment
Af Professor, dr.jur. Flemming Balvig
Artikel i Information, 02.12.96, bringes med forfatterens tilladelse
Som i en stor del af den øvrige verden var de nordiske lande i 60'erne og første
halvdel af 70'erne præget af stigende skepsis over for anvendelsen af fængselsstraf.
Det var i denne periode en svensk justitsminister gjorde gældende, at det måtte kunne
række med 1.000 fængselsceller i Sverige.
I Danmark afskaffedes i 1973 en række særforanstaltninger, bl.a.
ungdomsfængsel, og der skete i det hele taget en væsentlig indskrænkning af
anvendelsen af såvel den tidsubestemte som den tidsbestemte straf. Der er her tale om et
eksempel på et ganske vellykket samspil mellem grundige overvejelser over, hvad man vil
opnå, igangsættelse af og lydhørhed over for forskning vedr. i hvilket omfang
man når det, man gerne vil, samt, ikke mindst, etiske overvejelser over hvad der er legitime
mål og acceptable midler i det strafferetlige reaktionssystem over for mennesker, der har
overtrådt loven.
Der blev sat etiske grænser. Hvad der ikke var indbygget i processen dengang, var en
systematisk opfølgning og evaluering af det, man foretog sig.
Det er ganske ærgerligt, at det ikke var tilfældet, for selv i et internationalt perspektiv
fremtræder ændringerne i det strafferetlige system i Danmark i første del af
70'erne som markante og af stor principiel betydning.
Nærmest upåagtet, og i hvert fald uanalyseret, gennemførte vi et naturligt
eksperiment, der bl.a. betød, at fangebefolkningen fra 1971 til 1977, altså i
løbet af bare 6 år, blev reduceret drastisk, nemlig med en fjerdedel. Hverken
før eller siden har vi i det sidste halve århundrede haft så få fanger
siddende i vore fængsler som i 1977.
Eksploderede kriminaliteten så?
Det er jo det, mange frygter vil ske - eller ligefrem påstår vil ske - hvis vi lukker
fængselsceller.
Svaret er: På ingen måde.
Kriminaliteten holdt sig nærmest uforandret. I de 6 år forud for 1971, altså fra
1965 til 1971, blev kriminaliteten derimod næsten fordoblet, og i de seks følgende
år, fra 1977 til 1983, steg kriminaliteten med mere end en tredjedel.
Udover efterkrigstidens laveste fangetal markerede 1977 sig også som året for
udgivelsen af betænkningen "Alternativ til frihedsstraf". Arbejdsgruppen bag denne
betænkning havde bl.a. fået som opgave "så vidt muligt at vurdere, hvilke
ændringer i sanktionssystemet, der ville være nødvendige for at tilvejebringe en
nedbringelse af det fremtidige belæg af frihedsberøvede til eksempelvis 2.000, 2.500
og 3.000 personer." På en stor konference, hvor betænkningen blev præsenteret
og diskuteret, udtalte den daværende justistminister , at frihedsstraffen må
begrænses mest muligt, og at man må afsøge det muliges grænse.
I betænkningen blev bl.a. foreslået indførelse af samfundstjeneste.
Forsøg hermed blev påbegyndt i 1982, men umiddelbart større betydning fik
det, at man dette år gennemførte en afkortning af fængselsstraffene for
berigelsesforbrydelser. Man kan tale om "det lille eksperiment" i Danmark.
Fra 1981 til 1984 faldt fangetallet med knapt 10 pct. Selv om det bl.a. betød, at et
større antal fanger blev løsladt i "utide" den 1. juli 1982, kunne man ikke umiddelbart herefter spore nogen stigning i kriminaliteten. Fra 1981 til 1984 steg kriminaliteten med 12 pct., men i den tilsvarende forudgående periode (fra 1978 til 1981) steg den med 18 pct. og i den efterfølgende (fra 1984 til 1987) med 17 pct.
Siden 1984 har vi haft en mindre stigning i fangetallet i Danmark. Hvem af vore retspolitikere
har mon modet til at markere den definitive løsrivelse fra kriminalpolitikkens
amerikanisering og fejre 20-året for alternativ-betænkningen ved påny at
nedsætte en arbejdsgruppe, der skal overveje grænser for (fængsels)straf ved ".....
at vurdere, hvilke ændringer i sanktionssystemet, der ville være nødvendige for
at tilvejebringe en nedbringelse af det fremtidige belæg af frihedsberøvede til
eksempelvis 2.000, 2.500 og 3.000 personer." ?
|
|
