Dødsstraf dødsgangen henrettelser i Texas USA

Bekæmp
dødsstraffen
i USA
www.fdp.dk

Et fængsel kommer til byen

Skønt kriminaliteten styrtdykker, er der aldrig tidligere i historien blevet puttet så mange amerikanere bag tremmer. Den amerikanske fængselsdrift er en blomstrende milliardvirksomhed.


Weekendavisen, 6-12 august 1999

Af TOM BUK-SWIENTY, Weekendavisens korrespondent


TUPPER LAKE, NEW YORK - Selv det klare solskin, den blå himmel, de snehvide skyer over den bløde, bjergrige horisont og de smukke skovrige omgivelser kan ikke udviske indtrykket af forfald og depression i den lille tømmerby Tupper Lake, der ligger i den gigantiske naturpark, Adirondack, i den yderste afkrog af upstate New York. Dertil møder man for mange indbyggere uden hele tandsæt, for mange hostende, rustne bilvrag i gaderne, for mange vinde og skæve afskallede huse og for mange gabende tomme og tydeligvis hastigt rømmede forretninger i det lille downtown.

Tupper Lake kæmper som så mange andre småbyer i den amerikanske provins en sej kamp for at overleve økonomisk. Her er kun få taste jobs, indtægterne per husstand ligger langt under middelindkomsten for amerikanske familier i USA som helhed, og de unge er nødsaget til at søge mod nye horisonter.

Men indtil for et år siden var det, som om lykken tilsmilede den lille tømmerby. New Yorks regering besluttede i 1996 at bygge et superfængsel - et såkaldt "maximum-security prison" - i byen. Og selv om det i praksis ville sige, at byens 6.000 indbyggere pludselig skulle vænne sig til tanken om, at deres nye naboer ville være blandt New Yorks 1.500 værste forbrydere, herunder notoriske mordere og voldsmænd, blev beslutningen modtaget med jubel af der fleste i Tupper Lake.
I Tupper Lake, som i alle andre byer og kommuner i USA, der ligger så langt fra alfarvej, at de ikke er blevet en del af det økonomiske boom i Amerika, er et nyt fængsel synonym på faste jobs med pension og sygesikringsordninger, på relativt gode l0nninger, ja, ganske enkelt på økonomisk fremgang. Et "supermax", som disse supersikre fængsler kaldes, skaber omkring 500 arbejdspladser og er en virksomhed, der er immun over for nedgangstider. Tværtimod blomstrer fængsler ofte netop i lavkonjunkturer, hvor kriminaliteten som regel stiger. Mens mere velhavende kommuner skyr fængsler som pesten - pæne nabolag ønsker ikke at blive associerede med kriminelle - ser landlige og tyndtbefolkede kommuner overalt i USA anderledes positivt på disse institutioner, der snarere betragtes som nøglen til lukrative tider.

Drømmen om et indbringende fængsel brast i sidste øjeblik for indbyggerne i Tupper Lake. En lille gruppe miljøaktivister fik med lovens hjælp forpurret byggeplanerne. Stædigt fastholdt miljøaktivisterne, at det ville være lige så grotesk at bygge et fængsel midt i Adirondack - USA's næststørste naturpark - som det ville være at placere et i Grand Canyon. Miljøaktivisterne fik medhold af domstolene og byggeplanerne blev aflyst. Bitterheden over den bristede drøm er stor hos de fleste indbyggere i byen.

Til gengæld havde en anden lille upstate New York by, Malone, 100 kilometer nord for Tupper Lake og 20 kilometer syd for den canadiske grænse, held med at tiltrække fængselsprojektet. Malone, der ligger uden for Adirondack-parken, har ikke så strenge miljøkrav til byggerier. I dag er det splinternye supermax opført og så godt som parat til at modtage sine nye tilflyttere. Tilfredsheden er stor hos de fleste i Malone til trods for, at der inden for bygrænsen allerede ligger to andre fængsler, og at hver fjerde af byens 15.000 indbyggere således snart vil være kriminel. Malone er takket være kolonien af kriminelle noget så usædvanligt som en afsides amerikansk by, der klarer sig godt.

Fængsler på mode

Det er en stor pengekasse, Malone har fået snablen i. Fængselsindustrien i USA, der er delvis privat, skønnes at være en forretning med en årlig omsætning på 210 milliarder kr. Hvert år bygges nye fængsler for 35 milliarder kr. Siden 1980 er der i bogstaveligste forstand blevet bygget tusinder af nye fængsler, og intet tyder på, at byggeiveren vil aftage foreløbig.

USA befinder sig i den groteske situation, at man til trods for tusinder af nye fængsler stadig ikke har celler nok til de kriminelle. Næsten to millioner sidder i fængsel, hvilket er det højeste tal nogensinde i USA's historie.
Alene i Californien sidder der flere i fængsel, end der gør sammenlagt i Storbritannien, Tyskland, Japan, Nederlandene og Singapore.

"Aldrig har et samfund i menneskehedens historie puttet så mange bag tremmer i et forsøg på at kontrollere kriminaliteten," siger Marc Mauer, forfatteren til bogen "Race to Incarcerate" - Fængslingsræset.

Den eksplosive fængslingstrend er relativ ny. Frem til omkring 1970 sad omkring 110 i fængsel pr. 100.000 indbyggere. I dag er tallet 445 pr. 100.000 indbyggere. Omkring 70 procent af de indsatte er analfabeter, 200.000 er mentalt syge, 80 procent har en baggrund med stof og alkoholmisbrug. En ud af 14 sorte mænd sidder i fængsel.
Hver fjerde sort mand kommer i fængsel på et tidspunkt i løbet af sit liv.

Baggrunden for den uhyrligt høje fængslingsrate er, at politikerne siden 70'eme har brugt angsten i samfundet for kriminaliteten til at vinde vælgere. I slutningen af 60'erne eksploderede kriminalitetsraterne i USA, og selv om kriminaliteten især fandt sted i ghettoerne, og dermed langt fra forstæderne, hvor de fleste amerikanere bor, tegnede medierne et billede af volden, som om den var en konstant trussel for den gennemsnitlige amerikaner.
Det blev på mode blandt politikere på begge sidder af det politiske spektrum at gå ind for hårde straffe. Løftet om, at man ville putte flere bag tremmer blev lige så almindeligt for politikerne som løftet om lavere skatter.

Der sidder selvfølgelig mange storforbrydere i fængsel i USA.
150.000 har begået væbnede røverier. Der er 125.000 mordere og 100.000 sexforbrydere. Men trenden i de sidste tyve år - en trend som i særdeleshed er accelereret inden for de sidste år - er dels at spærre småkriminelle inde, som tidligere ville være blevet straffet med en bøde, dels at man selv for de mindre forbrydelser har indskrænket muligheden for prøveløsladelse.
Endelig ender mange i fængslerne, der egentlig hører hjemme i psykiatriske hospitaler eller på afvænningsklinikker.

I løbet af 1960'erne gennemlevede USA en kort fase, hvor man så vidt muligt forsøgte at rehabilitere sin6 indsatte. Denne trend uddøde med offentlighedens krav om radikale løsninger på kriminalitetsproblemet, og fængselsfilosofien i dag lyder således:

"Lock'em in and throw away the key" - Bur dem ind og smid nøglen væk.


Private fængsler

Bag denne filosofi, hvis man kan kalde den det, ligger der dog også en regulær økonomisk interesse, der forklarer, hvorfor an


En lang række bygge og arkitektfirmaer leverer isenkram og ydelser til fængselsdriften. Det drejer sig om alt fra telefonbokse, specialdesignede stole til særligt urolige indsatte, elektrisk pigtråd, catering, til levering af sæbe, snackautomater, fængselsstøj, sengetøj, og transportservice af indsatte, der flyttes fra et fængsel til et andet.
Så stor er denne sektor, at det har sine egne handelsblade, sine egne web-sider og online-handel, sine egne handelsshows og konventioner. Og så lukrativ er denne business, at mange fængselsinspektører og andre ansatte i fængslerne ofte skifter karriere og i stedet lader sig hyre som konsulenter af firmaer, der sælger fængselsudstyr.

Det hurtigst voksende segment i fængselsindustrien er private fængsler. I dag benytter mindst 27 delstater sig af private fængsler som supplement til de offentlige.
90.000 sidder i private fængsler, der i høj grad drives som en slags hoteller, hvis celler delstaten eller kommunerne til en pris på mellem 140 og 500 kr. pr. nat pr. fange, booker, når de offentlige fængsler er fyldt op.
Det er især i sydstaterne og det sydvestlige USA, hvor fagforeningerne ikke er stærke, at den private sektor kan konkurrere med de offentlige fængsler.

I kølvandet på de private fængsler er der opstået en hel sideindustri af såkaldte fængselsbrokere, der får en procentdel af det, det offentlige betaler for at "leje" celler, når de skaffer fanger til fængslerne.

I Texas, hvor der er særligt mange private fængsler, kommer der fanger fra overfyldte fængsler over alt i landet, og denne konstante transport af indsatte er en anden sideindustri, der er opstået som resultat af de private fængsler.

Misbrug af de indsatte

Der er talrige eksempler på, at privatiseringen af fængselsvæsenet har ført til misbrug. Telefonselskaber er for eksempel ofte blev taget i at forlange vilde overpriser for fangernes telefonopkald. Der er også en lang række eksempler på, at private fængsler og privat transportservice ikke har været sikre nok, hvilket har ført til fangeflugt og optøjer i fængslerne.

Desuden er der mange aspekter ved den private fængselssektor, der konstant indbyder til misbrug af de indsatte - en samfundsgruppe der ikke har offentlighedens sympati og derfor let kan misbruges. Det er i private fængslers interesse at få så mange "gæster" som muligt i så lang tid som muligt; og det er i det hele taget i mange kommuners og delstaters økonomiske interesse at fortsætte ekspansionen af fængselsvæsenet uanset, om kriminaliteten faktisk er faldende.

Men der er ikke fokus på misbrug og tvivlsomme aspekter ved den ekspanderende fængselsvirksomhed i disse tider, hvor politikere ofte praler med, at årsagen til den lavere kriminalitet i USA er, at man har puttet så mange bag lås og slå.

Selv om mange kriminologer medgiver, at den høje fængslingsrate er en af forklaringerne på den nedadgående kriminalitet i USA, er der dog også enighed om, at forklaringen sandsynligvis kun har mindre betydning.
De henviser til Canada, hvor kriminaliteten er faldet betydeligt i løbet af de sidste år - mordraten er den mindste siden 1969 - samtidig med at antallet af fængslede i modsætning til USA er skrumpet.

Faktisk er der mange kriminologer, som frygter, at fængslerne snarere er udklækningssteder for storforbrydere.
Var man ikke storforbryder før man kom ind, skal fængselsopholdet nok sørge for, at man bliver det.

Ifølge Christopher Stone, leder af Vera Institut of Justice i New York, er antallet af voldelige bander i fængslerne - de bliver formet som en slags selvbeskyttende enheder - steget dramatisk overalt i fængslerne i USA.
I disse bander, der har navne som "Mexican Mafia", "Gangsta Killer Bloods", "Aryan Brotherhood", hører vold, terror og voldtægt til dagens orden.

Banderne i fængslerne er i stigende grad blevet rekrutteringssteder for højkriminelle bander uden for fængslerne, siger Stone.

Det store spørgsmål, USA således står over for, er ikke kun, om det er moralsk forsvarligt, at man primært bekæmper kriminalitet ved blot at bure flere og flere inde for mindre og mindre forseelser.

Det er også, hvad der egentlig sker, når man før eller siden bliver nødt til at løslade de fleste af dem igen. Den gennemsnitlige fange sidder trods alt kun i fængsel i to år.