Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030419-slaveri.php on line 12

Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030419-slaveri.php on line 12

Warning: include() [function.include]: Failed opening '/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1.txt' for inclusion (include_path='.') in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030419-slaveri.php on line 12
dk/art/oversigt.htm#030419-slaveri
Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1a.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030419-slaveri.php on line 16

Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1a.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030419-slaveri.php on line 16

Warning: include() [function.include]: Failed opening '/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1a.txt' for inclusion (include_path='.') in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030419-slaveri.php on line 16
Slaveriets genindførelse



Omkring hver tredje sorte amerikaner kommer i fængsel på et tidspunkt i sit liv. Der er flere sorte amerikanere bag tremmer end på lærebænken på landets universiteter, og mange steder tvinges de til at arbejde for en sulteløn. Slaveri kalder kritikerne det.

Artikel i Politiken 19.04.2003 af Marcus Rubin



USA er drømmenes land.
Alt er muligt, og enhver er sin egen lykkes smed.
Næsten. Nogle amerikanere er betydelig mere lige end andre, og nogle af dem, der er mindst lige, er de amerikanere, der har været i fængsel. Er man først straffet, er chancen for succes stort set lig nul, og sådan nogle uheldige sjæle er der efterhånden rigtig mange af i Guds eget land.
Ifølge en statistik, som det amerikanske justitsministerium offentliggjorde i sidste uge, oversteg antallet af fanger i USA's fængsler sidste år for første gang nogensinde to millioner.
Helt præcis var der ifølge justitsministeriet 2.019.234 fanger i år 2002. Et enormt tal, både absolut og i forhold til befolkningen er det langt mere end noget andet vestligt land. Og byrden er mildt sagt ikke ligeligt fordelt. En gruppe er i helt ekstrem grad i farezonen, og det er unge sorte mænd. Ifølge justitsministeriets rapport var omkring 12 procent af samtlige sorte mænd mellem 20 og 34 år således på en hvilken som helst given dag i 2002 i fængsel.
Dermed har unge sorte mænd næsten otte gange så stor risiko for at komme i fængsel som hvide mænd i samme alder, og ser man det i forhold til befolkningen som helhed, er de sorte mænds risiko for at komme bag tremmer næsten 20 gange større. Selv i forhold til andre udsatte mindretal som for eksempel unge mandlige latinamerikanske indvandrere er sortes risiko for at blive straffet fire gange højere.
Voldsomme tal, og det er kun toppen af isbjerget. Ifølge justitsministeriets beregninger vil 28 procent, det vil sige næsten hver tredje sorte amerikanske mand, komme i fængsel på et tidspunkt i sit liv.
"Det er et meget dramatisk tal, et meget vigtigt tal, som bør give anledning til megen eftertanke", forklarede chefen for fængselsstatistik i justitsministeriet, Allan J. Beck, til den amerikanske presse.
Umiddelbart faldt Becks advarende ord for døve øren. Krigen i Irak har i de seneste uger og måneder presset stort set alle andre emner ud af den offentlige debat, og statistikken over antallet af sorte fanger er blot det seneste offer.
Den eneste større avis, som fandt justitsministeriets rapport vigtig nok til at skrive leder om, var New York Times, og der gjorde man ikke mere end kort at notere, hvor ulige forholdene var mellem hvide og sorte, før
man vendte sig mod det mere generelle problem omkring USA's ualmindelig store fængselsbefolkning.
Og medvirkende til den manglende opmærksomhed omkring justitsministeriets rapport er naturligvis netop, at det hverken er nogen nyhed, at det står slemt til, eller at det flyder med sorte mænd i de amerikanske
fængsler.
Sådan er det bare, og debatten om retssystemets indbyggede uretfærdighed, og de sorte mænds uforholdsmæssige risiko simrer derfor mere under overfladen, end den pludselig blusser op. Men i takt med at tallene bliver mere og mere grelle, er den det sidste års tid begyndt at boble over.
Det begyndte sidste sommer, da Justice Policy Institute, en tænketank i Washington, der forsøger at fremme alternativer til fængselsstraf, i rapporten 'Fængsler eller klasseværelser' satte fokus på eksplosionen i antallet af sorte fanger. Ifølge rapporten er antallet af sorte mænd i fængslet mere end femdoblet på 20 år, og fra at der i 1980 var tre gange så mange sorte på læreanstalter som i fængsel, er der nu flere unge sorte mænd i fængsel end på landets universiteter og højere læreanstalter.
I ar 2000 var der således ifølge Justice Policy Institute knap 800.000 sorte mænd i fængsel, mens kun cirka 600.000 var i gang med en højere uddannelse.
I 1980 var det omvendt, dengang var der knap 150.000 i fængsel og over 450.000 på universitetet.
Som Todd Clear, en professor ved John Jay College for kriminologi på Manhattan forklarede Washington Post, understregede tallene, at "det enorme antal sorte mænd i fængsel er et ret nyt fænomen. For mindre end en generation siden så det helt anderledes ud".
Ingen ved præcis, hvorfor den voldsomme stigning i antallet af fanger er gået så meget hårdere ud over sorte mænd end andre grupper, men effekterne af massefængslingerne er ved at krystallisere sig. I marts handlede Newsweek Magazines forsidehistorie om succesrige sorte kvinder, og fængslingen af deres mandlige racefæller spillede en stor rolle.
For mens det er gået de sorte mænd ilde, går det derudad for deres kvindelige. modparter, der går på universitetet og får gode job som aldrig før. Det er naturligvis gode nyheder, men med en så ulige udvikling klager de sorte kvinder nu over, at der er for få sorte mænd at forelske sig i.
Og forklaringen er enkel. Som Daven Jackson, en 25-ârig dyrlægestuderende på det traditionelt sorte Tuskegee University i Alabama, forklarede Newsweek, "er halvdelen af de drenge, jeg gik i gymnasiet med, røget i fængsel. Og så er det jo klart, at det er nærmest umuligt at finde nogen her".
Også på andre fronter er virkningerne af at sætte så mange unge sorte mænd i fængsel ved at gå op for amerikanerne. I avisen Boston Globe skrev Jill Soffiyah Elijah, en underviser på Harvards institut for kriminologi, tidligere på året en harmdirrende kronik om emnet.
"Virkningerne af denne massefængsling på det afrikanskamerikanske samfund er mangesidede og gennemgribende. Et meget stort antal mennesker fra disse samfund bliver låst inde på et tidspunkt, hvor de normalt ville blive gift, stifte familie og skabe sig en karriere. De ville være ved at færdiggøre deres uddannelser, købe huse, skabe en formue, stemme, opdrage deres børn, og i det hele taget deltage i deres lokalsamfund".
Alt dette sætter en fængselsstraf en stopper for, og som Soffiyah Elijah understreger, er ikke mindst udelukkelsen fra den politiske proces en ond cirkel.
Når færre stemmer, er der mindre politisk fokus på området, med mindre fokus bliver forholdene dårligere, flere kommer i vanskeligheder, flere kommer i fængsel, og så kører møllen.
Og de manglende stemmer har ikke kun lokalpolitisk interesse. De fleste stater begrænser også tidligere fangers stemmeret, således at der i dag er omkring fem millioner amerikanere, der har mistet stemmeretten.
Og eftersom de sorte typisk støtter demokraterne, kan det i mange tilfælde gøre en afgørende forskel.
To sociologer ved Northwestern University, Christopher Uggen og Melissa Thompson, har for eksempel beregnet, at hvis straffede kunne stemme i Florida, ville Al Gore klart have vundet staten og dermed i dag være USA's 43. præsident.
Andre ser bølgen af fængslinger i et mere historisk lys.
For et par uger siden sammenlignede det sorte Amerikas mangeårige politiske leder Jesse Jackson i en kommentar til avisen Chicago Sun-Times de mange sorte tanger med slaveri.
"Argumentet er enkelt. Fængsler er dyre i drift, og med den nuværende økonomiske krise kæmper mange stater ifølge Jackson med at få råd til at holde så mange mennesker indespærret. Men netop der har mange stater fundet en snild løsning; at leje fangerne ud til private arbejdsgivere. Det koster mellem 40 og 60 kroner om dagen, mindre end selv illegale mexicanske indvandrere vil lade sig spise af med.
Dermed har USA ifølge Jackson "opfundet det tætteste, man kommer slaveri siden slaveriet blev ophævet. Giv dem nogle hårde straffe, og lej dem så ud for 60 kroner om dagen. Det er da klart, at George W. Bush ikke tror på minimumslønnen, for slet ikke at tale om at hæve den.
Ikke når man kan få hårdt arbejdende folk for 60 kroner om dagen. Selv kineserne har ikke fundet på en så snedig løsning".



Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/bottom1.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030419-slaveri.php on line 73

Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/bottom1.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030419-slaveri.php on line 73

Warning: include() [function.include]: Failed opening '/var/www/fdp.dk/public_html/include/bottom1.txt' for inclusion (include_path='.') in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030419-slaveri.php on line 73