Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030119-intellektuelle.php on line 12

Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030119-intellektuelle.php on line 12

Warning: include() [function.include]: Failed opening '/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1.txt' for inclusion (include_path='.') in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030119-intellektuelle.php on line 12
dk/art/oversigt.htm#030119-intelektuelle
Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1a.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030119-intellektuelle.php on line 16

Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1a.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030119-intellektuelle.php on line 16

Warning: include() [function.include]: Failed opening '/var/www/fdp.dk/public_html/include/head1a.txt' for inclusion (include_path='.') in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030119-intellektuelle.php on line 16
Politiken, 19.01.03

Dødsstraffens intellektuelle støtter

USA's intellektuelle fører an i kampen mod dødsstraffen. En lille gruppe juraprofessorer og andre akademikere har i det skjulte leveret det intellektuelle skyts til dødsstraffens tilhængere, men træder nu frem i lyset. Politiken har talt med dem.


Af Poul Husted, New York


Deres kolleger ser ned på dem og undgår dem. De tilhører Amerikas udstødte. De er intellektuelle og går ind for dødsstraf.
I årevis har de holdt sig skjult i skabet, men nu er de så småt begyndt at springe ud for at tage del i den kontroversielle og ophedede debat om USA's dødsstraf. De er med til at støbe det skyts, som tilhængerne af dødsstraffen og især fortalerne i justitsministeriet i Washington og andre politikere har brug for, men det har sin pris.
"Hvorfor kaster man sig ud på en sådan ensom rejse", spørger juraprofessor Robert Blecker fra New York Law School retorisk sig selv?
"Efter at jeg er stået frem, er flere kolleger kommet hen til mig og har sagt, at de også går ind for dødsstraf, men helst ikke vil have, at jeg inddrager dem i diskussioner om dødsstraf i cafeteriet".
"Det skyldes, at vi alle kommer fra de samme eliter og eliteskoler. Jeg er uddannet fra Harvard og var den eneste i en klasse på 120, som offentligt gik ind for dødsstraf. Selv om jeg var imod Vietnam-krigen, blev jeg smidt ud af antikrigsgruppen på grund af min holdning til dødsstraf. Akademikere er mere venstreorienterede end gennemsnitsbefolkningen, og for venstreorienterede er det nærmest en uniform at holde med den svage eller 'the underdog'. Derfor går de imod dødsstraf".

Dødstrusler
Professorerne John McAdams fra Marquette Universitetet i Wisconsin og Barry Latzer fra John Jay College i New York er enige med Blecker i, at hovedårsagen til intelligentsiaens modstand mod dødsstraf skyldes dens politiske ideologi og gruppepres.
"Jeg offentliggjorde min holdning, da man manglede en tilhænger under en debat og tænkte: Hvad pokker - lad mig deltage. Derefter eskalerede det", fortæller McAdams, der ikke selv føler sig chikaneret. "men på andre fakulteter risikerer konservative at blive isoleret og intimideret.
Latzer tilføjer, at han bliver betragtet som lidt af en "original, men at mine kolleger også ved, at jeg er en god forsker. Kollegerne har været tolerante, tålmodige og forvirrede. Jeg har ikke haft nogen ubehagelige oplevelser, men kender en forsker, som ville undersøge sammenhængen mellem abort og dødsstraf. Han modtog dødstrusler".
Som den eneste af de tre har Latzer ikke været tilhænger af dødsstraf hele livet. Han hældede mere til venstre som ung, men blev med alderen mere og mere konservativ. I midten af 1990'erne begyndte han for alvor at interessere sig for dødsstraffen og forske i den.
Hans konklusion var, at modstanderne af dødsstraffen ikke levede op til deres videnskabelige forpligtelser. Deres forskning var vildledende og ensidig. De levede slet ikke op til kravene om objektivitet og redelighed.
Samme oplevelse har McAdams:
"Mange forskere specialiserer sig i dødsstraf, fordi de ikke bryder sig om straffemetoden. De vil bevise, at den er racistisk, og at uskyldige bliver idømt dødsdomme. De bruger kun den del af deres forskning, som bekræfter deres fordomme. I virkeligheden er de aktivister og ikke videnskabsmænd".

Onde mennesker
Som barn vidste Blecker, at Adolf Hitler fortjente at dø. Spørgsmålet var derefter: hvem ellers? Han mener, at det er en brist hos mange akademikere, at de ikke vil acceptere begrebet ondskab. De anerkender ikke, at der findes mennesker, som slet og ret er onde.
Når Blecker deltager i debatter om dødsstraf, så opregner hans kolleger som regel alle årsagerne til, at de er imod: Dødsstraffen er uretfærdig over for sorte, den har ingen afskrækkende virkning, og uskyldige risikerer at blive henrettet. Når det bliver Bleckers tur, opsummerer han ofte sin støtte til henrettelser i tre ord: 'Barbara Jo Brown'.
"Barbara var en helt uskyldig lille pige på 11 år i Louisiana, som var på vej hen til en telefonboks i 1981, da to mænd bortførte hende i en varevogn. De voldtog hende, jog en stok op i hendes vagina og maltrakterede hende på det grusomste. Da Barbara bad dem holde op, smadrede de hendes ansigt med en mursten. Der gik en time, inden hun døde. Vi kender ondskaben, når vi ser den, og det er på tide, at vi siger det ligeud. Alt for mange akademikere kan ikke klare det lille skridt, når vi kommer til dødsstraffen", siger Blecker.
Han understreger, at dødsstraffen kun skal anvendes overfor "de værste af de værste, men ellers ikke".
For ham er der tale om gengældelse og hævn - ikke den afskrækkende virkning. Det er et spørgsmål om retfærdighed, bestialske mordere fortjener at dø. Man skal kunne tage stilling til to forhold: Er vedkommende skyldig, og hvis ja - fortjener han at dø? 80 procent af morderne fortjener ikke at dø. De er skyldige, men bør ikke henrettes.
"I virkeligheden kan tilhængerne og jeg enes et godt stykke hen ad vejen. Dødsstraffen er alt for nem at bruge. Den skal reserveres til de værste. Vi skal sørge for, at alle får en god advokat betalt af staten. I hvert eneste tilfælde skal der foretages dna-prøver", siger Blecker, og Latzer tilføjer, at tilhængerne reelt slet ikke ønsker reformer i retssystemet. De ønsker kun at forsinke processen og helt afskaffe dødsstraffen.

De 102 uskyldige
Et af modstandernes vægtigste argumenter imod dødsstraffen er en liste med 102 navne, som inden for det seneste kvarte århundrede er blevet løsladt fra dødsgangen. De tre professorer siger, at det er en myte, at alle 102 blev løsladt, fordi de var uskyldige.
"For de flestes vedkommende blev de sat på fri fod på grund af procedure-spørgsmål. Anklageren begik fejl, forsvaret var helt umuligt, vidner var døde o.s.v. Det betyder imidlertid ikke, at man er uskyldig", siger McAdams. Han mener ikke, at nogen er blevet fejlagtigt henrettet, siden dødsstraffen blev genoptaget i 1971.
I staten Illinois benådede den afgående guvernør George Ryan for en uge siden fire indsatte på dødsgangen og forvandlede de resterende 167 dødsdomme til livstid. Modstanderne af dødsstraf håber, at det kan blive begyndelsen til enden for dødsstraffen.
Den spådom deler Latzer ikke: "Jeg tror, at dét vil have den modsatte effekt. Ryan udstedte en blankocheck. Han handlede uansvarligt. Jeg tror ikke, at det få vil nogen konsekvenser uden for Illinois".
Sorte og fattige udgør en uforholdsmæssig stor procentdel af fangerne på dødsgangen, men Latzer tolker det ikke som udtryk for racisme. Sorte har en langt højere mordrate end hvide. De idømmes dødsstraf, fordi de begår kriminalitet, ikke fordi de er sorte.
Muligvis er der tale om racisme, når det gælder sorte ofre, siger de tre. Ikke fordi mordene er begået af hvide, men fordi anklagerne i de store, fattige bycentre ikke har tid eller ressourcer til de langvarige dødsstrafsager. I de velhavende, hvide forstæder er der derimod mindre kriminalitet og flere ressourcer.
Derfor idømmes der oftere dødsstraf, når ofret er hvidt, siger Latzer:
"Siden 1960'erne er USA's sorte klatret dramatisk op ad velstandsstigen, og det er med til at reducere kriminaliteten blandt sorte. Mange sorte er rykket op i middelklassen, og de begår ikke kriminalitet. Når der er flere fattige på dødsgangen, skyldes det heller ikke diskrimination, men at fattige begår mere kriminalitet. Den amerikanske befolkning støtter imidlertid ikke de remedier, som den europæiske intelligentsia går ind for, der måske kan rette op på økonomiske skævheder".

Smertefuld død
Henrettelsesmetoderne kan de tre ikke blive helt enige om. McAdams' krav er, at en henrettelse skal foregå hurtigt, effektivt og uden unødvendig smerte. Det vil sige hængning, eksekutionspelotoner, guillotiner og dødssprøjte, "selv om jeg ikke bryder mig om sidstnævnte, fordi det minder om en lægehandling. Jeg mener, at der er mere værdighed ved at blive stillet foran en peloton eller blive hængt".
Smerte er derimod en væsentlig bestanddel hos Blecker. En henrettelse skal gå hurtigt, men den dødsdømtes sidste øjeblik skal være smertefuldt.
Derfor foretrækker han den elektriske stol. Dødssprøjten derimod bryder Blecker sig ikke om: "Vi henretter på samme måde, som vi afliver vores kæledyr, eller hvis vi tillod medlidenhedsdrab for vore kære. Jeg har overværet en henrettelse, hvor den dødsdømte fik en dødssprøjte. Jeg kunne kun misunde ham den blide måde at dø på. Det er perverst at henrette mordere med en dødssprøjte".



Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/bottom1.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030119-intellektuelle.php on line 69

Warning: include(/var/www/fdp.dk/public_html/include/bottom1.txt) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030119-intellektuelle.php on line 69

Warning: include() [function.include]: Failed opening '/var/www/fdp.dk/public_html/include/bottom1.txt' for inclusion (include_path='.') in /var/www/fdp.dk/public_html/dk/art/030119-intellektuelle.php on line 69