Dødsstraf dødsgangen henrettelser i Texas USA

Bekæmp
dødsstraffen
i USA
www.fdp.dk

Dødsstraf står for skud


Dødsstraffen er i modvind i USA. Selv i Texas begynder guvernør George W. Bush at gardere sig mod fejltagelser. For nogle er det for sent.

Artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten, 06.06.2000

Af Michael Ulveman, Washington


James Beathard prøvede at appellere til retfærdighed. Men inderst inde vidste han, at det var forgæves.
Bag det fintmaskede net, som det var umuligt at presse så meget som en tændstik igennem, fortalte han om livet på dødsgangen i Texas.
Han var en stemme, som ingen gad lytte til. Hvad der talte var, at han 12 år tidligere var dømt skyldig i et tredobbelt mord sammen med en kammerat. Der var ingen tekniske beviser mod ham. Han blev alene dømt på kammeratens vidneudsagn. Da kammeraten senere trak det tilbage og fortalte, at det var pure opspind, ændrede det ingenting.

Fange nummer 785 i Ellis Unit i Huntsville nærmede sig døden. Hvilket han selv var den første til at erkende. Han havde set 125 kammerater på dødsgangen marchere af sted i lænker og aldrig vende tilbage.

"Min familie og venner er gradvist sivet ud af mit liv. Jeg tror ikke længere på, at retten i Texas vil gøre mig noget godt. De vil hellere lade mig blive gammel og dø i fængslet end indrømme, at de har taget fejl. De har allerede dræbt en masse uskyldige mennesker. Jeg er faktisk ligeglad med, hvad de gør ved mig. Jeg er 40 år nu, har ingen job-færdigheder, ingen penge opsparet til pension, og chancen for at kunne opbygge et familieliv er fjern. Og helt ærligt: Dette er ikke et land, jeg ønsker at leve i mere," sagde James Beathard til Jyllands-Posten. Det var i august 1997.

Intet privatliv

Beathard sad i en celle på 2,5 gange 3 meter, som han delte med en celle-kammerat. Ud til gangen var der kun tremmer - muligheden for privatliv var ikke-eksisterende. Et lokum var placeret mellem de to senge. Udluftning var en luksus, som de dødsdømte ikke havde ret til. En intens, næsten sødlig lugt at menneskekroppe hang i den fugtige varme luft.

Triviel rutine

For tre år siden var dødsstraffen i USA fortrinsvis noget, der interesserede udlændinge. Debatten om den ultimative straf eksisterede ikke. I Texas blev dødsdommene eksekveret i hastigt tempo uden demonstrationer, medieopmærksomhed eller nedtælling. Til alles bekvemmelighed var dødstidspunktet rykket fra midnat til klokken 18 i Huntsville, som en understregning af det hverdagsagtige - nærmest trivielle - ved begivenheden.

Netop i juni og juli planlægger Texas 11 nye henrettelser, men det sker under en ganske anden opmærksomhed end tidligere.

Dødsstraffen er for første gang i mange år kommet i modvind i USA. Nye Dna-metoder afslører jævnligt, at der sidder uskyldige og venter på dødssprøjten.

I Illinois har guvernør George Ryan suspenderet alle henrettelser, efter at 11 dødsdømte har vist sig uskyldige. I
New Hampshire har lokalsenatet stemt for at afskaffe dødsstraffen, men lovforslaget er dog løbet ind i et veto fra guvernør Gene Shaheen.

Dalende tilslutning

Opbakningen til dødsstraffen siver langsomt i meningsmålingerne. 1994 gik 80 procent af amerikanerne ind for straffen. I dag er det kun 66 procent.

At det går den rigtige vej for modstanderne, fik de et bevis på i sidste uge: Texas-guvernøren George W. Bush rystede for første gang på hånden.

En halv time for den dødsdømte morder Ricky Nolen McGinn skulle henrettes, skred Bush ind og udskød henrettelsen i 30 dage. Han vil sikre sig, at der gennemføres de DNA-tests, som måske vil forvandle dødsstraffen til livsvarigt fængsel for McGinn, der er dømt for mord og voldtægt på en 12-årig steddatter.

Siden 1995 har George W. Bush haft det sidste ord i 131 henrettelser i Texas, der suverænt er den stat i USA, som henretter flest, Bush har aldrig tidligere udskudt en henrettelse, endsige afsløret nogen tvivl.

"Jeg er sikker på, at alle de personer, der er blevet henrettet i Texas under mit opsyn, har været skyldige og har haft fuld adgang til domstolene," siger han.

Bush-politik under lup

Andre er knap så sikre. Efter at George W. Bush er blevet republikanernes kandidat til præsidentvalget, er de landsdækkende medier i USA begyndt at grave i hans håndtering af dødsstraffen i Texas og det system, han har det politiske ansvar for.

George W. Bush er kraftig tilhænger af dødsstraffen. Han kom til magten i 1995 efter en valgkamp, hvor han lovede vælgerne en skrappere kurs over for de kriminelle. Siden har han nedlagt veto mod alle forbedringer i de tiltaltes rettigheder og adgang til advokathjælp. Han har reduceret perioden, hvor der kan fremlægges nye beviser i en sag til blot 30 dage efter, at dommen er faldet. De fleste stater har ikke nogen deadline.
Bush har også forhindret, at Texas følger 12 andre stater, der har afskaffet dødsstraffen for mentalt syge og retarderede.

"Man kan møde Labrador-hunde, der er klogere end nogen af dem, som Texas har henrettet," påpeger kommentatoren Molly Ivins fra Fort Worth Star-Telegram.

Afslag uden forklaring

Texas-guvernørens magt til at handle er dog begrænset. Han kan kun benåde en dødsdømt, hvis et særligt benådningsudvalg med 18 medlemmer, der er almindelige Texas-borgere, anbefaler det. Medlemmerne er alle udpeget af guvernøren, og det er aldrig sket, at de har anbefalet en benådning.

Hvad der styrer udvalgets afgørelser, ved ingen. Det modes nemlig ikke. Medlemmerne stemmer pr. brev eller fax, uden at de skal forklare deres afgørelse. Den praksis har en føderal dommer fundet forkastelig.

New York Times afslørede forleden, at flere af udvalgets medlemmer ikke har den samme tillid til, at de rigtige bliver henrettet som George W. Bush.

"Jeg er bange for, at vi kommer til at henrette en forkert person. Enhver ved, at der er risiko for det. Jeg mener, at vores system trænger til at blive forbedret," siger Paddy Burwell, en tidligere leder af en benzintank.

Anløbne advokater

Blandt de forhold, som juridiske eksperter kritiserer, er systemet med politisk valgte anklagere og dommere samt de tiltaltes manglede adgang til kvalificeret advokathjælp. I mindst tre veldokumenterede tilfælde har advokater sovet åbenlyst i sager, der endte med dødsstraf til deres klienter. I andre tilfælde mødte de tiltalte deres advokat for første gang, få dage for retssagen skulle i gang.

Som guvernør har George W. Bush nedlagt veto mod oprettelse at et system med offentligt betalte forsvarere for de dårligst stillede. I stedet er det op til dommeren at udpege en forsvarer. Da alle dommere er på valg, sker det ofte, at de, giver sager til deres fundraisere som en slags tak for hjælpen i valgkampen. Advokaterne viser sig ofte at være mere opsat på at tilfredsstille dommeren, frem for at varetage den tiltaltes interesser.

Kvindelig påvirkning

Den sag, der bragte George W. Bush i største vanskeligheder og for første gang i mange år åbnede for en fornyet debat dødsstraffen, var henrettelsen af den første kvinde siden 1863, Karla Faye Tucker.
Tucker havde være med til at hakke to personer til døde med en isøkse i 1984. Furoren omkring hendes henrettelse skyldes, at hun tydeligvis var blevet et andet menneske end den prostituerede og småkriminelle person, der handlede i en narkorus. Hun var blevet dybt religiøs, og fra fængslet overbeviste den smukke kvinde med de store dådyrøjne og mørke slangekrøller Amerika om, at hun ikke længere var en trussel mod samfundet.

George W. Bush havde store personlige vanskeligheder med ikke blot at henrette en kvinde, men også en troende Katolik, som det religiøse hejre med Pat Robertson i spidsen havde taget til sig og appellerede om nåde for.

Bush har under valgkampen fortalt, at sagen gjorde dybt indtryk på ham, men den har ikke rokket hans tro på dødsstraffen.

Den hårde linie

Siden 1988, da demokraternes præsidentkandidat Michael Dukakis blev opfattet som blødsøden over for kriminelle og tabte valget, har "tough on crime" været et politisk mantra i alle politiske kampagner.

Bill Clinton demonstrerede i 1992, at de "nye demokrater" var nøjagtig lige så hårdhudede over for de kriminelle som republikanerne ved at afbryde sin kampagne for at tage tilbage til Arkansas og underskrive dødsdommen over en mentalt retarderet mand.

Som præsident har Clinton udvidet adgangen til at bruge dødsstraf til 60 forskellige former for kriminalitet.

Men midt i den intensiverede kamp mod USA's kriminelle er der røget så mange uskyldige bag tremmer, at det har fået flere til at så tvivl om systemets retfærdighed. De nye Dna-metoder, der frikender dødsdømte, øger betænkelighederne. Og med den kraftigt faldende kriminalitet står "tough on crime" ikke længere centralt i de politiske kampagner. Der er
gradvist ved at opstå et rum, hvor der er plads til at diskutere den ultimative straf.

Det er det rum, som George W. Bush har benyttet sig af. Han går til valg som en "medfølende konservativ", der appellerer til moderate og midtsøgende vælgere. Det sidste, han har brug for i valgkampen, er en diskussion om, hvorvidt han har henrettet en uskyldig mand.

For sen opmærksomhed

James Beathards sag fik endelig national opmærksomhed, da New York Times for tre uger siden gennemgik den og interviewede vidner, anklagere, jurymedlemmer - samt den person, der vidnede falsk om hans involvering. Sagen rejste "vedvarende spørgsmål om mulig uskyld", konstaterede avisen.

Det var blot nogle måneder for sent. Den 9. december blev James Beathard spændt fast til briksen i det hospitalsblå henrettelseskammer i Huntsville. Han udnyttede de to minutter, han havde, til at komme med en sidste udtalelse.

"Et par ting, jeg vil snakke om eftersom dette er et af de eneste tidspunkter, hvor folk vil lytte til, hvad jeg siger: USA er kommet til et punkt, hvor der er nul respekt for menneskeliv. Min død er et symptom på en større sygdom," sagde han.

Han opfordrede til ophævelse af amerikanske sanktioner mod Iran, Irak og Cuba, fordi de rammer "uskyldige børn" og bad amerikanerne om at værne om miljøet og pressefriheden. Han rettede et angreb p den anklager, der havde sikret ham dødsstraffen, for at lyve og fabrikere beviser.

Til sidst sagde han farvel til sine dem, der overværede henrettelsen.

"Vi ses på den anden side, okay? That's all, Sir".